onsdag den 22. juli 2009

Så var det farvel til Teis og 9 fantastiske uger.

Det var med vemod at både vi og frida måtte sige farvel til sidste lille dreng, men vi vidste jo at dagen ville komme. Det var dog meget svært med Teis fordi vi havde ham et par dage for os selv og han charmede os fuldstændig. Men dejligt var det, at se hvor glade Erik og Bente var da de hentede ham, de har masser af erfaring med ruhår og masser af tid til at forkæle ham i, så mon ikke det bliver et rigtig "slaraffenhundeliv" han får.
Alle hunde har det godt har vi hørt og som alle andre "forældre" må sande - var de jo kun til låns.
Vi holder denne hjemmeside åben så hvis man har noget man vil dele med os andre så send det til os så lægger vi det på hjemmesiden. Det kunne være udstilling, prøver eller bare den første svømmetur. Siden vil selvfølgelig ikke være så aktiv mere men
vi vil forsøge at holde den vedlige.
Frida har tilsyneladende affundet sig med at alle hvalpe nu er væk, hun ledte lidt efter dem i går men gik så ind og sov og har været rolig hele natten. Måske har det været godt med den stille overgang fra mor til 10 og så til nu og
Malle ja han kigger stadig rundt om hjørner for at være på den sikre side, men smilet og selvtilliden er helt klart tilbage, han har fået sin ungdom igen. Og vi har lovet ham at han bliver taget med på råd, hvis vi skulle finde på den slags igen og om ikke andet vil der gå meeeeeget lang tid, og det har han stillet sig tilfreds med. Men selvom vi har bedyret at alle - ja absolut alle krigere har forladt fortet, skal mors bagdør i bilen stadig skal stå åben for helt overbevist er han ikke. De skarpe tænder sidder stadig i hans erindring Og en ruhår glemmer jo som bekendt ikke.
Det har været hårdt og vi har indimellem været meget meget trætte, men som alle andre "førstegangs fødende" finder ud af, er alle trængsler hurtigt glemt og kun det sjove huskes og det har der været i overflod af. Et ekstra gode er jo også alle de nye dejlige mennesker vi ha lært at kende.
Men For pokker hvor var her tomt og stille i morges.
Knæk og Bræk
Johnny & Susanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar